mandag den 18. november 2013

En lille babyvest

Jeg har rigtig længe haft gang i denne vest i Alpaca-uld til min venindes smukke datter, som er 2 uger idag. Igår fik jeg den så endelig lavet færdigt..
Jeg er slet ikke den store strikker, men jeg synes faktisk det er ret hyggeligt. Specielt fordi jeg kan have det med i skole - ja, på jordemoderskolen, der sidder vi alle og strikker i timerne. Det er ret godt for sådan en som mig, som ellers meget nemt bliver rastløs.. så kan jeg ligesom meget bedre koncentrere mig om at lytte ;-)
Jeg er i øvrigt stor fan af disse veste, jeg brugte dem også meget til Anemone da hun var lille. Jeg synes det er en god måde at holde de helt små varme på, for jeg synes nemlig godt de kan blive lidt fikserede hvis de får en stor trøje med ærmer i på.. der er vesten et godt alternativ, så de bliver holdt varme men stadig har god bevægelighed :)


6 kommentarer:

  1. Den er blevet så sød...

    Jeg har også indtryk af at der er mange jordemødre der strikker... Den anden uge, da jeg blev indlagt til observation, stod der i hvert fald flere jordemødre og snakkede med mig om hækle- og strikketøj ;0)

    SvarSlet
  2. Hvor er den fin, og flot hindbærrød farve

    SvarSlet
  3. Hvor er den fin… Og sådan et strikke projekt passer også lige til sofaen der fanger en her om vinteren :-)

    SvarSlet
  4. Den er simpelthen skøn! Og jeg er da helt vildt misundelig på, at du kan strikke, når du er i skole! Jeg har lige været afsted i 4 dage og jeg tvivler på, at det havde været velanset, hvis jeg havde hevet strikkepindene frem midt i gennemgangen af regnskaber… :)

    SvarSlet

Læg gerne en kommentar - jeg bliver så glad :)