torsdag den 29. januar 2015

Årets fastelavnskostume

Anemone er kommet i den alder, hvor hun gerne vil være med til at bestemme alt selv (på godt og ondt, hehe). Derfor bestemte hun også, at hun gerne ville være en lyserød prinsesse til fastelavn, og at jeg skulle sy kjolen.. og aller vigtigst: Den skulle gå HELT ned til gulvet.. Basta! Hun er blevet meget tilfreds med resultatet, og allerede inden den havde fået lynlås i blev den taget i brug til leg. Det er fantastisk når de kommer i en alder, hvor de begynder at være med inde over syprojekterne... selvom den unge dame ikke var heeelt tilfreds med mit sy-tempo!

Jeg er også selv blevet nogenlunde tilfreds. Der er nogle småfejl, som irriterer mig. Bl.a. havde jeg af en eller anden mærkelig årsag fået lavet bærestykket mindre end nederdelen (??!!!?), så jeg måtte skære det til, og det resulterede i, at kjolen blev lige det strammeste om hendes mave. Derfor måtte jeg indsætte en lille bane bagtil, som du kan se på billedet. Det gør som sådan ikke noget, men irriterer mig stadig fordi jeg ved det er en fejl. Dernæst drillede den skjulte lynlås mig lidt.. det blev svært at sy den helt lige mellem de to eksta baner, og allermest irriterende, så lukker den ikke helt op til kanten, som du også kan se på billedet. Jeg havde ellers riet den i først, og syntes det så perfekt ud.. men nej! (og jeg gad faktisk ærlig talt ikke sprætte op - igen!). Jeg undgår altid lynlåse hvis jeg kan, og det har jeg åbenbart en god grund til... :D Nå, men måske er det en lille opsang til, at jeg bliver nødt til at øve og øve på dem... for det er jo genialt, med sådan en fidus! - hvis de altså sidder pænt...

Den unge dame har dog allerede ønsket sig en i hvid, så jeg tænker det er en god mulighed for at få lavet en helt uden fejl.. forhåbentligt ;-)

Sidst, men ikke mindst, så har min oplægning trukket skævt.. selvom jeg satte mindst 1 million nåle... jeg fatter det ikke :O! Men på det tidspunkt havde jeg set mig så sur på fejlene, og besluttet at jeg alligevel skulle lave endnu en, så det gad jeg heller ikke sprætte op, når det "bare" var til eget hus - jeg er da vidst en værre bandit.

Både mønster og alle materialer er fra stof og stil... den fine, fine krone har jeg dog købt over nettet, lige her.
Hun har fødselsdag om en uges tid, og der får hun bl.a. et par prinsessesko og en lille taske, som hun kan have på til.. så er sættet vidst også fuldført :)












5 kommentarer:

  1. Jeg er VILDT imponeret! Det er da supergodt reddet med den ekstra bane stof bag på - du er bare rigtig dygtig.
    K.h.
    Christina

    SvarSlet
  2. Jeg synes den er sindsyg flot og hvis du ikke selv havde nævnt de ting du nævner, havde jeg nok ikke set det - såååå altså, jeg synes du skal give dig selv et klap på skulderen og nyde at din datter leger i den :-D
    Kh
    Mette

    SvarSlet
  3. Hvor er den bare fin. Og den ser ud til at kunne tåle mange timers leg.

    Kh
    Anna

    SvarSlet

Læg gerne en kommentar - jeg bliver så glad :)