Det virker måske underligt at jeg syr en sommerdragt her midt i efterårsvejret.. Men vi er så heldige herhjemme, at min kæreste og jeg har 16 ugers barsel sammen, og 7,5 uger af dem har vi valgt at bruge i Thailand. Vi skal afsted lige om snart, faktisk næste weekend. Jeg havde en liste så lang af fint sommertøj til børnene jeg gerne ville have syet, men nogle gange løber tiden fra en. Jeg har dog lige fået færdiggjort denne skønne dragt til Vilma, og har et stort håb om at nå en kjole eller to til Anemone.. men nu må vi se hvad det bliver til. Jeg har aldrig prøvet at rejse så lang tid før, og i og med vi skal afsted med to så små børn, så er der en masse praktiske ting, som lige skal på plads. Vi har kun booket hotel de første 10 dage, og ellers er planen, at vi skal lidt rundt mellem øerne, alt efter hvad vi har lyst til, og hvad børnene er til ;-)
Denne dragt har jeg lavet en udgave af tidligere, som du kan se
her. Jeg synes simpelthen modellen er så fin, og syet i liberty er den perfekt let til de varme temperature i Thailand.
Beklager de dårlige billeder. Det er så gråt, og absolut ikke billede-venligt udenfor, men det var nu jeg havde tid til at blogge, mens den lille sover og den store er i legeland med far.
Mønsteret er fra en japansk sybog, købt på etsy. På forsiden af bogen er der et billede af netop denne dragt, hvis du skal have fat i den :)
Jeg har forstærket oplægningen ved trykknapperne med vliseline, da liberty ellers godt kan blive en smule tyndt til trykknapper.
|
Der er syet skråband i benene og ærmerne i stedet for at lægge op, det giver et rigtig fedt finish. |
|
Sømmen indvendigt - en fed detalje synes jeg. |
|
Sidesøm indvendigt - en såkaldt "fransk søm". |
Ej hvor lækkert!! Er sgu lidt misundelig ;) lækker dragt. Kh Pia
SvarSletSikke en smuk dragt! God tur til Thailand.
SvarSlet